Valdemar Eriksens første løb i Super GT bilen, teamets første løb og bilens første løb, siden den har været adskilt, bliver til weekendens race. Det kræver en hurtig omstilling af Valdemar, for på nuværende tidspunkt – bogstaveligt talt, så sidder han i en Tatuus Formel 4-bil på Jerez i Spanien. Valdemar lander med flyveren torsdag aften og kører direkte på Padborg Park, hvor de sidste forberedelser skal ske.

 Valdemars fokus i denne sæson er internationalt, men teamet glæder sig til at komme ud at køre i bilen sammen resten af feltet. Forberedelserne til weekendens race, er testdage for et halvt år siden og en testdag i sidste uge. Setup af en GT bil er en del anderledes end en formelbil, men Valdemar kender Padborg Park godt og teamet er fortrøstningsfulde. Håbet fra teamet er, at det holder tørvejr til weekendens race.