Man vender de otte første placeringer fra tidtagningen – og finder derved startplaceringerne for heat 1.
Bremer startede derfor på poleposition efterfulgt af Mikkel Mac og Casper Pilgaard på tredje startplacering. Ole Petersen som satte hurtigste tid i gårsdagens tidtagning startede på ottende startplacering.
Mikkel Mac tog starten foran Ronnie Bremer. En kontakt på første omgang i opløbssvinget, gjorde at debutanten Martin Henckel Mortensen kort tid senere måtte udgå. Ole Petersen fandt endnu engang hurtigt farten i hans racer og tog 4 placeringer i første omgang. Casper Pilgaard fulgte godt med og pressede Ronnie Bremer. Dette endte i en overhaling i Big Mac og derfor avancerede han til anden pladsen.
I første del af heatet leverede de 4 forreste, Mikkel Mac – Casper Pilgaard – Ronnie Bremer og Ole Petersen, tæt intenst og særdeles spændende race.
Kevin Verner og Valdemar Eriksen gjorde dem hurtigt selskab i toppen. Nicki Petersen kørte et flot race og lavede midtvejs i løbet en sen nedbremsning for enden af langsiden på den regerende mester Kevin Rossel og vandt en placering i flot stil.
Ole Petersen (P3) pressede Casper Pilgaard (P2) mere og mere som løbet skred frem og det belønnede sig med en overhaling i Big Mac. Derefter gik kampen efter at hente ind på den førende bil med Mikkel Mac bag rattet. Ole Petersen trak hele feltet med op til Mikkel Mac og der kom mere og mere samling på den forreste del feltet, desto længere vi kom ind i løbet.
Ole Petersen gjorde som han har gjort så mange gange før – en sen nedbremsning for enden af langsiden og denne gang gik det ud over Mikkel Mac. Ole Petersen gik herefter i front og lagde afstand til resten af feltet og kørte sejren sikkert hjem.
Kevin Verner havde endeligt fundet farten i bilen igen og udnyttede kontakt mellem Mikkel Mac og Ronnie Bremer til at nuppe tredje pladsen med godt 3 minutter igen. Kevin fortsatte i et højt tempo og endte på anden pladsen med en flot overhaling på Mikkel Mac gennem de to venstre sving for enden af langsiden.
Valdemar Eriksen, der havde kørt et rigtig solidt løb, kom til slut i løbet ud i en mindre frakørsel, kom dog kom retur på banen. Dette medførte at han måtte tage til takke med en 13. plads. Værre gik det for den ellers godt kørende, Casper Pilgaard, som endte i fangsandet i til venstre for Audi-kurven.
Ikke gennemførte kørere:
Mathias Lund – Martin Henckel Mortensen – Casper Røes – Carsten Lorenzen – Christian Sørensen
Se med i heat 2 – klokken 15:20 på https://www.youtube.com/c/SuperGTDanmark/live