Herrerace i heat 3

Startplaceringerne til heat 3 sker ud fra placeringerne i tidtagningen samt resultatet af heat 1 og 2.
Ole Petersen #97 startede derfor i front, med Casper Røes #7 på P2, Ronnie Bremer #20 som P3 og Mikkel Mac #22 på P4 og alle 4 var opsatte på at vinde finale heatet, som heat 3 kan betegnes som.
Casper #7 får ikke nær så god en start som Ronnie, der nupper andenpladsen og Mikkel Mac #22 tredjepladsen. Få omgange inde i løbet bliver Christian Sørensen #36 desværre ramt og spinner rundt. Det tager desværre også Mikkel Bang Johnsen #30 med. Christian kæmper en kamp med at få feltet hentet ind, men slutter sidst.
I starten af heatet har vi meget tæt spændende race mellem Casper Røes #7 og Mikkel Mac #22. Mikkel er under konstant pres af Casper Røes, som forsøger hver gang muligheden er der, for at lave en overhaling på Mikkel Mac. Det lykkedes dog ikke og Mikkel trækker en smule fra Casper Røes.
Der er gode dueller ned gennem feltet i starten af løbet. Dog er sidste halvdel lidt anderledes med mere afstand mellem bilerne og derved ikke de store overhalinger. I front har vi dog to herrer som sørger for tæt kamp og underholdning. Ole Petersen og Ronnie Bremer ligger de sidste mange omgang tæt og leverer klasse race. Ronnie Bremer forsøger hele tiden at finde åbninger hos Ole Petersen. Kun en lille fodfejl fra Ole Petersens side og så ville Ronnie Bremer kunne bytte rundt på placeringerne. Alt tyder på, at Ole Petersen kan køre sejren hjem, men for enden af langsiden på sidste omgang, dykker Ronnie Bremer indenom og sniger sig forbi indenom. Ole Petersen gjorde hvad han kunne for at forsvare sig, men må se sig slået lige før målstregen. Absolut et fantastisk race der bliver leveret og en fantastisk start på sæsonen for Ok Oktan 100 Super GT Danmark. Tak til alle kørere. Vi ser frem til næste løb – Night Race på Padborg Park 11.-12. september 2020.
Resultatet af heat 3
Pro mesterskabet:
Ronnie Bremer #20
Ole Petersen #97
Mikkel Mac #22
AM mesterskabet:
Casper Pilgaard #12
Philip Lindberg #5
Mathias Lund #8